Julefjer 2019
Igen i år blev der den 4. december afholdt hyggeligt julestævne i badmintonafdelingen
Efter start med smørrebrød og lidt læske til ganen, blev der sat gang i fælles opvarmning til lidt julemusik. Dernæst blev banerne indtaget af deltagerne med 12 minutters spilletid og kun 1 ketcher pr. par. Forhindring dobbelt højde på net, der tillige var tildækket med julepapir i dagens anledning. En masse gode og ikke mindst sjove kampe med noget anderledes spil end vanligt, som endte ud i semifinaler og finale i hhv. taber- og vinderrækken.
Vi kan således ønske stort tillykke til:
Vinder i vinderrække: Ketty og Søren
Nr. 2 i vinderrække: Signe og Søren
Vinder af taberrække: Agnete og Torben
Nr. 2 i taberrække: Bjarne og Torben
Ja, det er korrekt 2. gange Søren og 2. gange Torben …
Alle ønskes en glædelig jul og skønt at så mange igen i år ville deltage i vores ”julesjov”.
Mange hilsner fra badmintonafdelingen
Gitte P. og Arne O
Julefjer 2016
Badmintonafdelingen indbød til hyggeligt samvær for alle interesserede i området i form af badminton onsdag den 28. december 2016 på kryds og tværs blandt de fremmødte. Der var ingen tilmeldingspligt, men ca. 17 personer mødte op og spillede i knap 3 timer fjer med og mod nogle, de kendte i forvejen og nogen, de ikke kendte i forvejen.
Gitte og Arne styrede med hård hånd sammensætningen på hver side af nettene, og det resulterede i megen grin og morskab, men også sved på panden, så det var godt, der var sørget for alsidigt frugtudvalg til de deltagene.
Vi satser på at gentage succesen igen i år og vil forsøge at melde datoen ud i lidt bedre tid, hvis booking systemet tillader det. Vi kæmper af og til med et større håndboldstævne, der lægger beslag på haller i 3 dage mellem jul og nytår.
Vi takker for alles deltagelse.
Venlig hilsen Gitte og Arne.
Billeder fra Badminton-juleturnering
JULEBADMINTON 2016
Igen i år blev der afholdt julehygge og badminton i fællesskab mellem SBG&I og AFG&I i Alsted-Fjenneslev Hallen.
32 deltager startede i cafeteriet med lidt smørrebrød og en hyggesnak, hvorefter aktiviteterne gik i gang.
Vi startede med lidt fælles opvarmning for at mindske skaderne og herpå blev der spillet badminton. Men ikke badminton på normal vis – forhøjede net blændet med julepapir, kun en ketcher pr. par og kamptid 12 min. Det resulterede i nogle hyggelige, sjove og anderledes aktive kampe over et par timer. Disse kampe blev styret ”med hård hånd” fra dommerbordet af Søren og Søren – Hasselby og Brandt.
Slutresultatet blev som følger:
Taberrække: – Nr. 1 – Arne Olsen og Chris Hansen – Nr. 2: Thomas Hansen og John Hansen
Vinderrække: Nr. 1 – Anders Frederiksen og Brian Colbe – Nr. 2: Christian Hansen og Martin Jensen
En hyggelig aften for alle – og vi kan allerede nu afsløre, at der bliver afholdt juleturnering igen i 2017 – men med en anderledes opbygning af kampene, så alle får mere end 1-2 kampe.
Glædelig jul fra badmintonafdelingen
Gitte P. og Arne O.
Nye Trøjer
AFG & I´s Badminton Senior Mix C 4+2-hold vil gerne takke Nybolig Jan Milvertz A/S, Ringsted for de flotte nye trøjer.
Vi har haft en god sæson og ligger p.t. med en placering midt i rækken.
“Julesjov og fjerbold”…
Mandag den 8. december 2014 var der samlet 52 deltagende og lidt hjælpere fra hhv. AFG og SBG til julesjov og fjerbold i Alsted-Fjenneslevhallen.
Først blev der hygget gevaldigt i cafeteriet med lidt smørrebrød og som tilbehør bør være på denne årstid lidt juleøl. Dernæst blev der spillet badminton i hallen på fuld kraft… ikke som man normalt ser det, men med forhøjet net og reduceret antal ketcher. Alle disse gode, sjove og hyggelig kampe endte ud i en finale i hhv. “vinder-række” og “taber-række”, hvor resultatet blev som følger:
Vinder-række:
Nr. 1. blev: Brian Colbe (AFG) og Kenneth Sigersen (SBG) Nr. 2 blev: Jesper Hansen (SBG) og Lisbeth Vejsager (AFG)
Taber-række:
Nr. 1 blev: Daniel Hansen (SBG) og John Hansen (SBG) Nr. 2 blev: Bjarne Brix (AFG) og Keld Henriksen (SBG)
STORT TILLYKKE til alle!
Aften blev sluttet af for de fleste i cafeteriet med en kaffetår og lidt sødt – sponsoreret af HH-Engros, Fjenneslev.
Tak til alle hjælperne – og deltagerne for en hyggelig og vellykket aften … og et “Rigtig god bedring” til hhv. Gert Hemmingsen og Janne Tofte, der desværre blev skadet ved arrangementet.